Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Rättelser
Senast uppdaterat
24/4 2023
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Ytterligare information: Hemsida
GPS-info: Lat 56.1534, Lon 10.2138

Hovedbiblioteket har et ambitiøst og professionelt arrangements- og aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter forfattermøder, musikalske foredrag, forskningsformidling, filmfremvisninger og eksperimenterende og nytænkende projekter, som f.eks. medielab og techlab. Biblioteket har fingeren på pulsen og følger byens kulturelle liv og begivenheder. På biblioteket er der læsesale og studiepladser, og du kan slå dig ned med en god bog med udsigt ud over Aarhus Bugt. For de mindste er der er et stort børnebibliotek med masser af legesager og underholdning. Der er også mulighed for at deltage i forskelligartede introduktionskurser. Hovedbiblioteket, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C


Alle forestillinger

Bare Holberg
15 Mar, kl. 00

Bare Holberg

En udstilling i samarbejde med Aarhus Teater med fokus på - bare Holberg!
Tisdag 4 februari 2025 till Onsdag 2 april 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
En udstilling i samarbejde med Aarhus Teater med fokus på - bare Holberg!
Ettusindeogtreoghalvfjerdsgange! Så ofte har Aarhus Teater spillet Holberg siden teatret slog dørene op første gang for næsten 125 år siden. Holberg-forestillingerne er fordelt på 63 sæsoner og 21 forskellige komedier.

Holberg, dansk teaters fader og forfatter til Danmarks mest ikoniske komedieklassikere er ikke gået ubemærket gennem Aarhus. Om lidt går han igen på byens gamle store scene; det er nemlig tolvte gang, Jeppe på Bjerget vågner op i Baronens seng under en premiere på Aarhus Teater.

Derfor er Aarhus Teater glade for at kunne præsentere en udstilling med billeder, kostumer og rekvisitter fra næsten 125 års mangfoldige Holberg-komedier i hjertet af Aarhus.

Udstillingen opstilles på Dokk1 mandag d. 3. februar og er blevet forlænget frem til d. 2. april
Tisdag 4 februari 2025 till Onsdag 2 april 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Ny indsamling til Læs for livet
15 Mar, kl. 00

Ny indsamling til Læs for livet

Donér bøger hele marts måned på Dokk1.
Lördag 1 mars 2025 till måndag 31 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Donér bøger hele marts måned på Dokk1.
Indsamlingsboksen står ved siden af betjeningspunktet i børnebiblioteket.

Husk: vi indsamler børne- og ungdomsbøger. Bøgerne skal være i god stand. Giv den bog, som du ville give til en kær fætter/kusine, nevø/niece mm.

De indsamlede bøger bliver samlet i biblioteker på ml. 400-1000 bøger og doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig.

Læs for Livet er en nonprofitorganisation, som bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv
Lördag 1 mars 2025 till måndag 31 mars 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
FAR
15 Mar, kl. 00

FAR

Er en fotografisk fortælling om sorg og de spor det efterlader - både de synlige omkring os og de usynlige, vi bærer med os.
Tisdag 4 mars 2025 till Onsdag 19 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Er en fotografisk fortælling om sorg og de spor det efterlader - både de synlige omkring os og de usynlige, vi bærer med os.
Fra det ene øjeblik til det næste, ændrede alt sig. Ane Rasmussens far blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, og måtte forlade sit barndomshjem, og hendes fars nye lejlighed, blev fyldt med spor, og blev et spejl på den nye virkelighed, han pludselig stod i.

Når livet forandres, forandres vores relationer. Vi bærer et fælles savn - et minde om det, der var, og en sorg over det, der aldrig bliver det samme. Sorgen føles ensom, men rummer også forbindelse og samhørighed. Den binder os til det, vi har mistet, men også til hinanden.

Udstillingen inviterer til refleksion over, hvordan vi mindes og sørger, hvordan vi bærer vores savn, og hvordan vi finder nye måder at elske på, når alt forandres. Sorgen er ikke kun et aftryk af tab, men også et udtryk for kærlighed.

Billederne er taget i mellemformat med analogkamera. Filmen er fremkaldt, negativerne scannet og digitaliseret. Det har givet mig muligheden for at være nærværende med motivet, og flere muligheder i for print på forskellige papirtyper og størrelser, så de afspejler det, jeg vil fortælle.

Du inviteres til at tage en seddel med dig rundt, skriv dine tanker, refleksioner eller savn ned, og hæng dem op, mellem billederne. På den måde bliver dine ord en del af udstillingen og en del af samtalen om savn, sorg og forandring. Skab dialogen i din omverden, i dig selv og i denne udstilling.

Hvor starter din fortælling?
Tisdag 4 mars 2025 till Onsdag 19 mars 2025, kl. 00.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Russisk litteratur og kultur i krigens skygge - mød Madame Nielsen
15 Mar, kl. 10-11

Russisk litteratur og kultur i krigens skygge - mød Madame Nielsen

Madame Nielsen er besat af Sovjetunionen og Rusland.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Madame Nielsen er besat af Sovjetunionen og Rusland.
I 1989 rejser et purungt feminint drengevæsen ved navn Claus Beck-Nielsen på turné med sit rockband i Sovjetunionen og bidrager angiveligt til føderationens sammenbrud - sådan går historien hvert fald i forfatteren Madame Nielsens roman 'The Monster' fra 2018. I et forsøg på at begribe dette vildtfremmede utopiske undergangsrige begynder Claus Beck-Nielsen efter turnéen at skrive. Og siden da har alle hans efterkommere og nu, som den seneste i anerækken, Madame Nielsen, skrevet og skrevet og lige så uophørligt været besat af Sovjetunionen og Rusland både litterært, kulturelt og politisk. Udover klassiske forfatterskaber som Dostojevskijs og Tolstojs, står særligt den nulevende russiske digter Maria Stepanovas poesi Madame Nielsen meget nært.

Den danske forfatter og performancekunstner er også politisk engageret og tog for eksempel i 2014 til Ukraine i kølvandet på Maidan-revolutionen for at synge kærlighedssange for ukrainske og russiske militssoldater.

Mød Madame Nielsen, når hun taler med lektor i russisk litteratur Tine Roesen om forholdet mellem russisk litteratur, kultur og politik.

Samtalen modereres af redaktør og cand.mag. Tore Leifer.

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lördag 15 mars 2025, kl. 10-11.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Er du, hvad du spiser?
15 Mar, kl. 11-12.30

Er du, hvad du spiser?

Kost og krop i den europæiske lægevidenskabs historie.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Kost og krop i den europæiske lægevidenskabs historie.
Hvad sker der egentligt i vores krop, når vi spiser? Og hvordan hænger det sammen med vores sundhed? Den europæiske lægevidenskab har gennem årtusinder diskuteret, undersøgt og eksperimenteret med forholdet mellem det vi spiser, og hvordan vi har det.

Denne dag dykker vi ned i den lange historie om skiftende idéer om, hvordan mad og sundhed og kost og krop, hænger sammen. Det er en historie, der strækker sig fra antikke teorier om et direkte forhold mellem kost, eksistens og følelser, over moderne industrielle metaforer om kroppen som maskine, og frem til nye biomedicinske teorier om mad som miljø og kroppen som et økosystem, hvor bakterier og mikroorganismer spiller en vigtig rolle.

Adam Bencard, lektor i medicinhistorie og kurator ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, udruller den fascinerende historie og giver aktuelle perspektiver på, hvordan vi i dag forstår sammenhængen mellem kost og krop, og hvorfor det vi spiser, måske former os mere, end vi tror.

Billede: Fritz Kahn: Mensch und Umwelt - Atemgase und Energieproduktion (1926)

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lördag 15 mars 2025, kl. 11-12.30.
Entré: 90-180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Sibiriens uendelige vidder - mød Sergej Lebedev og Sophy Roberts
15 Mar, kl. 11.30-12.30

Sibiriens uendelige vidder - mød Sergej Lebedev og Sophy Roberts

Ruiner, musik og menneskeskæbner.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Ruiner, musik og menneskeskæbner.
Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men det er også en kulturel, politisk og litterær smeltedigel. Dykker man for eksempel ned i den russiske forfatter Sergej Lebedevs forfatterskab, kan man blandt andet opleve, hvordan fortælleren i Lebedevs debutroman, 'Ved glemslens rand', blandt forladte Gulaglejre i det nordlige Sibirien knytter bånd mellem den personlige og politiske fortid, mellem ødelæggelser i naturen og i sindet.

I rejseberetningen 'Sibiriens glemte klaverer' fortæller den britiske journalist Sophy Roberts - gennem 200 års russisk kulturhistorie - om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. Herfra åbner et hav af historier sig om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

Sergej Lebedev og Sophy Roberts mødes til en samtale om nogle af de mange fortællinger fra den enorme russiske region, som aldrig har sluppet sit tag i permafrosten. Modereret af redaktør og cand.mag. Tore Leifer.

OBS! Arrangementet foregår på engelsk.

ArrangørFolkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her.
Lördag 15 mars 2025, kl. 11.30-12.30.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Repair Café
15 Mar, kl. 12.30-15.30

Repair Café

I samarbejde med Repair Café Aarhus. Repair Café handler om at reparere, upcycle og genbruge det vi allerede har, fremfor bare at købe noget nyt. Repair Café er hjælp til selvhjælp!
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
I samarbejde med Repair Café Aarhus. Repair Café handler om at reparere, upcycle og genbruge det vi allerede har, fremfor bare at købe noget nyt. Repair Café er hjælp til selvhjælp!
  • De frivillige i Repair Café stiller deres viden til rådighed, hvis du har noget, du har brug for hjælp til at fikse!
  • De frivillige glæder sig til at lære fra sig, men der er ingen garanti for at de kan nå at hjælpe alle fremmødte.
  • De frivillige har begrænsede muligheder for at hjælpe med kompliceret elektronik.
. Det er gratis at deltage, men medbring egne reservedele.

Du har selv ansvar for dine ting og børn under 12 år bør være ifølge med en voksen.

Du kan kontakte Repair Café Aarhus via deres facebook side

Repair Café Aarhus, hvis du har spørgsmål
Lördag 15 mars 2025, kl. 12.30-15.30.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Eksistens og klima - mød Christina Hesselholdt og Auður Ava Ólafsdóttir
15 Mar, kl. 13-15

Eksistens og klima - mød Christina Hesselholdt og Auður Ava Ólafsdóttir

Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå naturen og klimakrisen?
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå naturen og klimakrisen?
I en tid, hvor klimaforandringer truer vores livsgrundlag, stiller vi spørgsmålet: Hvad betyder naturen for os i dag? Denne eftermiddag på Dokk1 bevæger vi os ind i litteraturens verden sammen med forfatterne Christina Hesselholdt og Auður Ava Ólafsdóttir, hvor vi udforsker vores komplekse forhold til naturen.

Christina Hesselholdts bøger 'Gennem et filter af rødt' (2024) og 'Feje blade sammen op mod vinden' (2021) skildrer naturen som både en scene og en stemme, der minder os om menneskets påvirkning af verden omkring os. Samtidig dykker Auður Ava Ólafsdóttir dybt i naturens kraft og skrøbelighed i 'Eden' (2023) , hvor planternes univers flettes sammen med menneskelige relationer og identitetskriser. Gennem deres værker reflekterer vi over, hvordan naturen - særligt i de nordiske landskaber - former vores liv og tanker i en tid præget af store klimaforandringer.

Arrangementet er opdelt i to dele. Først vil hver af forfatterne præsentere deres forfatterskab og de tematikker, der præger deres værker, hvorefter de i en fælles samtale vil dykke dybere ned i spørgsmål om natur, kunst og klimaforandringer.

Elisabeth Friis, lektor i litteraturhistorie, vil lede samtalen og sørge for, at vi kommer rundt om både de litterære og eksistentielle spørgsmål, der optager forfatterne.

OBS! Arrangementet foregår delvist på dansk/letforståeligt engelsk.

ArrangørFolkeuniversitetet i Aarhus

Realiseres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her
Lördag 15 mars 2025, kl. 13-15.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Collage afternoon for young internationals
15 Mar, kl. 13-15.30

Collage afternoon for young internationals

Valentina from Argentina is hosting collage afternoon for young internationals and newcomers at Idélab. Join her for a cozy and creative afternoon where we'll connect with our creativity and with each other.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Valentina from Argentina is hosting collage afternoon for young internationals and newcomers at Idélab. Join her for a cozy and creative afternoon where we'll connect with our creativity and with each other.
Collage is a beautiful and accessible art technique where we assemble different materials - like magazines, photographs or even small objects onto a surface to create a unique visual composition.

It's a creative process that allows you to play with colors, textures, and images, turning them into personal reflection or a free interpretation of the world around you.

In this event, you'll create your own collage - whether it's a vision board to manifest your year, a piece of art you've always wanted to make, or a phrase that resonates with you in that moment. We'll have plenty of materials available for you to explore and craft your designs, but you're welcome to bring your own supplies if you'd like.

Let's enjoy a hygge moment while we cut, glue, chat, and inspire each other in a friendly and supportive atmosphere.

No experience is needed; just bring your curiosity and an open heart. Come as you are, and let's make something beautiful together!

The event takes place in english.

Everyone is welcome.
Lördag 15 mars 2025, kl. 13-15.30.
Entré: Gratis billetter
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Kampen om Europas energi
15 Mar, kl. 13.30-15

Kampen om Europas energi

Europa står i en energipolitisk brydningstid. De nordiske landes energihistorie adskiller sig fra resten af kontinentet, og de dybt forskellige energistrategier.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Europa står i en energipolitisk brydningstid. De nordiske landes energihistorie adskiller sig fra resten af kontinentet, og de dybt forskellige energistrategier.
Civilingeniør og fagchef i den norske miljøstiftelse ZERO, Anne Marit Post-Melbye og atomfysiker, seniorforsker og centerleder Bent Lauritzen udforsker, hvordan historiske, politiske og økonomiske valg former kontinentets energilandskab. Hvilke konsekvenser har den fortsatte afhængighed af russisk gas for Europas energisikkerhed? Og hvordan påvirker de nationale strategier både den grønne omstilling og geopolitikken i en verden præget af globale udfordringer? Samtalen modereres af Mathias Sindberg, journalist ved Dagbladet Information.

Arrangør Folkeuniversitetet

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Find hele programmet her
Lördag 15 mars 2025, kl. 13.30-15.
Entré: 180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Den Amerikanske Mission Mytologi og Magt
15 Mar, kl. 14:00

Den Amerikanske Mission Mytologi og Magt

Oplæg af Lars Erslev Andersen. I Den amerikanske mission analyserer Erslev Andersen USA's ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra.
Lördag 15 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Oplæg af Lars Erslev Andersen. I Den amerikanske mission analyserer Erslev Andersen USA's ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra.
Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA's grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina. Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA's ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt. Den amerikanske mission ser politiske myter som en nøgle til forståelse af såvel national identitet som internationale konflikter: I civilisationsbegreber væver mytologi og magt sig ufravigeligt ind i hinanden.

Arrangør DRF Midtjylland - Midtjylland (dkrus-aarhus.dk)
Lördag 15 mars 2025, kl. 14:00.
Entré: 50 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Danske dronninger med Europa i hjertet
16 Mar, kl. 10.30-12.15

Danske dronninger med Europa i hjertet

Foredrag og samtale - med Emma Paaske.
Söndag 16 mars 2025
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Foredrag og samtale - med Emma Paaske.
Ofte har dronningerne stået i skyggen af deres kongelige ægtemænd - også i historiebøgerne. Indtil det 20. århundrede var kvinder som regel udelukket fra den politiske sfære. En delvis undtagelse var fyrstehofferne, hvor kvinder som ægtefæller til regerende fyrster og mødre til tronarvinger kunne have betydelig magt og indflydelse.

Sammen med Emma Rønberg Paaske, historiker og vært på podcasten og tv-serien 'Dronningeriget', skal vi i sporet på en række danske dronninger og prinsesser - dem, der blev giftet 'ind i' og 'ud af' det danske kongehus i den gode alliances tjeneste.

Hvem var de? Hvor i Europa kom de danske dronninger fra og hvorfor? Og ikke mindst - hvilket aftryk satte de på deres tid?

Undervejs møder vi bl.a. Dorothea af Brandenburg, Christina af Danmark og dronning Louise, 'Europas svigermor', hvis mand - Christian 9. - slet ikke havde været konge af Danmark, hvis ikke han var blevet gift med Louise.

Formiddagens vært og moderator er kulturjournalist Karoline Kjær Hansen.

Arrangør: Folkeuniversitetet.

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her
Söndag 16 mars 2025, kl. 10.30-12.15.
Entré: 90-180 kr
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C