Dette hold er for dig, som gerne vil træne evnen til at formulere dig mere nuanceret på spansk. Du har allerede et aktivt ordforråd, som du kan bruge nogenlunde frit.

Fokus er på at tale spansk selvom vi arbejder med alle 4 færdigheder: at tale, at lytte, at læse og at skrive.

I den nye sæson skal vi fortsætte med at udvide og nuancere ordforrådet samt med at øve og uddybe nogle svære grammatiske emner mens vi læser en bog på tilsvarende niveau.

Forudsætninger er at du har haft ca. syv sæsoner på aftenskole eller tilsvarende. Kursets niveau er B1.

Der er mulighed for undervisning over Zoom hvis det er nødvendigt.

Du er velkommen til at kontakte underviseren Albena Radeva på telefon 21 96 38 84 eller e-mail albena.radeva@outlook.dk

Hold: 2025106002

Henning Böhm er et spillevende bevis på, at livet og hvad det byder på - ikke nødvendigvis er slut - selvom man får en alvorlig livstruende diagnose. han kommer med "Livsglæde og livsmod".

"Med Sisyfos ombord - en fortælling om en hjertepatients forsøg på singlehanded jordomsejling".

Her får du en smagsprøve: Min historie handler om 3 års jordomsejling som hjertepatient. I 2010 fik jeg 4 blodpropper i hjertet, alle indenfor ½ år. Min læge vurderede, at jeg kun havde 1/3 chance for at overleve endnu et år. Med den fremtidsudsigt, besluttede jeg, at hvis Vor Herre ville have mig, ja så ville jeg have lidt på "opleveren" inden. Jeg hævede en pension, købte en 36 fods sejlbåd, sagde farvel til familie, planlagde min egen begravelse og sejlede så af sted, med tungt hjerte, men med kurs mod USA og med min kat Felix som gast.

Hør Hennings beretning, hvordan det var og hvordan det gik!

TID : Arrangementet foregå r onsdag den 19. marts kl. 17:00 - 18:30

STED : i Teatersalen, Kultur- og Aktivitetscentret Stien, Bifrostvej, 3520 Farum

OBS: Der er få P-pladser ved Stien, men overfor Bifrostvej - på Nordsiden af Farum Bytorv - er der pladser. NYT : Her er nu betalingsparkering, så husk P-skive. Første 2 timers er gratis - 3. påbegyndte time koster 25 kr.

Under foredraget vil det været muligt at få en forfriskning med en godbid til.

Alle er velkomne. Deltagelse er gratis for foreningens medlemmer - det koster 45 kr. for alle andre.

T ilmeldingsfrist 12. marts her:

Hjerteforeningen Furesø (nemtilmeld.dk) .

Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.

På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?

Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse - og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Kom med på en rejse - både i tid og rum - rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen - og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag - og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier.

I starten af det 20. århundrede kunne det være dødeligt hvis du fik den mindste skramme og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde den skelsættende opdagelse af penicillin. Denne opdagelse blev startskuddet til en gigantisk skattejagt efter naturens egne stoffer, der kunne slå bakterier ihjel - lægemidler der i dag kendes som antibiotika.

Indførelsen af antibiotika i patientbehandlingen er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. Men hvad er antibiotika, og hvordan virker de?

I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de dræber bakterier.

Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.

Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og sidst men ikke mindst skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Det vil du høre meget mere om i foredraget. Hør også om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.