Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1, Randers C

Tirsdag den 22. april 2025, kl. 16:30.



Foredrag

Optakt til Himmelske Dage: Fyraftensmøde om eksistentiel/åndelig omsorg

Fyraftensmøde om eksistentiel/åndelig omsorg, hvor kirkelige organisationer og samarbejdspartnere inviterer til oplæg og drøftelse i Helligåndshuset. Alle er velkomne og der er ingen tilmelding.

Hvordan får vi kræfter til midt i en travl hverdag at løfte blikket og se hinanden? Knaphed på ressourcer og tid kan gøre, at vi kommer til at se andre som sagsnumre eller problemer, der skal fikses. Hvad sker der med os og vores lokale samfund i Randers, hvis vi glemmer det hele menneske og den eksistentielle/åndelige omsorg?

Kom og bliv inspireret - og bidrag selv med dit syn og dine oplevelser.

Korshærspræst Stine Tougaard, Hospitals- og hospicepræst, Joan Møller Molbo samt koordinerende sygeplejerske på hospice, Anna-Birgitte Gamtofte vil introducere os til tanker omkring eksistentiel/åndelig omsorg, og hvordan man bringer det i spil på en arbejdsplads

Desuden vil følgende omsorgs- arbejdere fra Randers give smagsprøver på deres konkrete oplevelser med eksistentiel/åndelig omsorg:
  • Leder af Den blå Paraply, Susanne Molbæk
  • Fysioterapeut, Anne Hornbæk Thomsen
  • Frivilligkoordinator HUSRUM Randers, Rebekka Holm Riisager
  • Kirke- og kulturmedarbejder samt medlem af Korshærsrådet, Randers, Dorthe Adamsen
  • m.fl.


Og så vil vi tale sammen - og sammen blive klogere på, hvad det betyder for os.

Alle er velkomne. Ingen tilmelding

Dette arrangement er en del af Randers-optakten til Himmelske Dage 2025. Samarbejdet består af: Folkekirken i Randers, Frikirken Randers, Kronjyllands Frimenighed, Randers Oasekirke, KFUM og KFUM, Indre Mission og FDF.

Fri entré