Heltborg Museum, Sydthy Kunst- og Kulturcenter

Skårhøjvej 15, Heltborg, Hurup Thy

Lørdag den 29. marts til fredag den 31. oktober 2025, kl. 13-16.



Udstilling

Særudstilling: vestlig profil - fra agger til bulbjerg

I 2025 viser vi på Heltborg Museum en særudstilling, som tager afsæt i museets store samling af topografisk kunst - nærmere bestemt. værker, der skildrer den vestlige del af Thy.

Forfatteren St. St. Blicher foretog i 1838 en fodrejse fra Altona ved Hamborg til Skagen. Han gik langs Jyllands vestkyst og udgav i 1839 en lille rejsebeskrivelse fra turen. Han benævnte den "Vestlig Profil af den Cimbriske Halvø".

I udstillingen på Heltborg Museum sættes der billeder på Blichers beskrivelser af lokaliteter fra vandringen i Thy - altså fra ankomsten til Agger og udvandringen ved Bulbjerg.

Der findes ikke mange samtidige, kunstneriske skildringer af området i 1800-tallets første halvdel, men fra 1850'erne og frem har adskillige kunstnere haft ophold i Thy og fæstnet indtrykkene på lærredet.

Motiverne i udstillingen er fra Agger, Vestervig, Sjørring Sø, Klitmøller, Hanstholm, Thisted og Bulbjerg, og blandt kunstnerne kan nævnes Carl Bloch, Rasmus Henrik Kruse, Holger Lübbers, Viggo Helsted, Harald Foss og Oscar Herschend.

Udstillingen kan ses på Heltborg Museum fra 29. marts til 31. oktober 2025.

Heltborg Museum er åbent tirsdag-søndag kl. 13-16. I sommerferien alle dag kl. 11-16.

Kontakt: heltborg@museumthy.dk / 97 95 05 77.