Kvindflok

Møllergade 44B, Svendborg

Torsdag den 20. marts 2025, kl. 13.30-15.



Workshop

Træn dit mod med Sarah

Jeg inviterer dig til en times introduktion til autentisk dans og bevægelse. Hvorfor kalder jeg det "autentisk" dans? Fordi vi arbejder med de impulser og bevægelser, der opstår i øjeblikket.

Det handler om at bevæge sig frit i sin egen krop og på sin egen banehalvdel - uden at forsøge at være eller leve op til noget andet. Måske er du indadvendt den dag, eller måske kan du mærke, at musikken påvirker dig i en mere storladen og ekstrovert retning. Uanset hvad, handler det om at mærke sig selv og turde være sig selv i øjeblikket - i relation til de andre på gulvet. Vi udforsker også, hvordan det føles at være i sin egen krop, når andre ser på.

Hvad giver træningen?
  • Den styrker dit mod
  • Den forbedrer din evne til ikke at skulle please andre
  • Du får en kropslig fornemmelse af at være til stede i dig selv og din egen krop, mens de andre er "der"
. Når du står ved dig selv og viser, hvem du er - inklusive din sårbarhed - skaber du autentiske forbindelser til andre.

Om mig

Mit navn er Sarah Stilling Skrivergaard, og jeg er medlem af Kvindflok. Jeg er uddannet journalist og arbejder med podcasts og kommunikation. Derudover har jeg en skuespilleruddannelse fra det nu lukkede Danske Filmskuespillerakademi (2017), hvor jeg har beskæftiget mig med autenticitet og filmskuespil - blandt andet gennem fri dans som en del af min skuespillertræning. Jeg er ikke professionel danser, så jeg kommer ikke med smarte moves eller "rigtig" koreografi, men blot et ønske om at dele en træning, som jeg selv synes har været spændende og givende."

Arrangør: Sarah Stilling Skrivergaard.

Entré: 75 kr

Køb/bestil billet