Arkiv: Overstået event

Lørdag den 15. februar 2025, 08:00 - 09:30.



Natur

Oplev fuglene med Why Not Birds? ved Jordbassinerne, Møn

Oplev fuglene med Why Not Birds? ved Jordbassinerne, Møn

Why Not Birds? arrangerer private guidede fugleture, men nu har du mulighed for at deltage i en af vores åbne fugleture!
Tag med på en fugletur ved Jordbassinerne. Skynd dig og køb billet - der er begrænset deltagerantal!

Turbeskrivelse
Jordbassinerne ved den gamle sukkerfabrik er i dag et værdifult naturområde, der året igennem tiltrækker mange fugle - ikke mindst vandfugle. Vi går en tur mellem de mange bassiner og ser hvilke fugle, der opholder på denne tid af året. Det vil især være de mange troldænder, der raster i bassinerne i vintermånederne. Der er også gode muligheder for at se arter som Taffeland, Bjergand og skalleslugere. Vi kigger naturligvis også på andre fugle vi ser og hører på turen. Turen foregår i stille og roligt tempo og vi stopper flere steder undervejs, så vi kan se og nyde fuglene.

Turen er for alle med interesse for natur og fugle og man behøver derfor ikke være erfaren fuglekigger for at deltage. Turen er velegnet for nybegyndere og mindre erfarne, da fokus er på dyk- og svømmeænder, der forekommer almindeligt i Danmark om vinteren. Samtidig vil mange af fuglene kunne opleves på relativ tæt hold.
Undervejs er der også mulighed for at snakke mere generelt om det at kigge på fugle - og få gode råd og tips med sig, hvis du gerne vil videre med din fuglekigning.

Praktiske informationer
Bemærk der er begrænset antal pladser på turen (max. 10 deltagere), og køb af billet er nødvendigt.
Dato: Lørdag, d. 15. februar 2025.
Turstart: Kl. 8:00 og varer ca. 1,5 time.
Mødested: P-pladsen ved adgang fra Kostervej (for enden af grusvejen).
Pris (pr. person): 50,00 kr. + billetgebyr.
Betaling/køb af billet via BilletFix (via linket).

Husk praktisk fodtøj og varm beklædning, og medbring gerne en kikkert.
Turguide: Uffe Damm Andersen.
Arrangør: Why Not Birds?
Why Not Birds? er ambassadør for Møn UNESCO Biosfære og Dark Sky Møn & Nyord.

Entré: 50 kr + billetgebyr

Læs mere på hjemmesiden